Tuesday 17 October 2006

Bienvenue au Montrèal

Flyet landede som planlagt i Newark Liberty International Airport, og helt som planlagt var turen gennem tolden et mareridt. En anden passager fra havde i et akut tilfaelde af barnlig naivitet, fotograferet et stort skilt med teksten, Welcome to the United States of America, paa sin vej gennem terminalen, staklen blev naermest overfaldet af vagterne i tolden, nej velkommen skulle man ihvertfald ikke foele sig. Da det blev min tur, betragtede betjenten mig mistroisk, indtil han paa en naesten grinagtig, aerke amerikansk accent halvvejs spurgte halvvejs konstaterede "traveling alone!?" hvilket oejensynligt var vaeldigt mistaenksomt, for derefter fortsatte et 5 minutters krydsforhoer, hvilket dog endte med at jeg, med en slet antydning af irritation, grundet taemeligt rationelle grunde til at vaere hvor jeg var, paa det givende tidspunkt, uden selskab, blev lukket ind i det forjaettede land.
Da toget fra lufthavnen ankom til Penn Station paa Manhattan, og jeg begav mig ind i det der maa vaere verdens stoerste labyrint, The New York City Subway, opdagede jeg til min skraek at sedlen med adressen til mit Hostel var blevet vaek. Ordene Don't Panic blinkede et par gange i mit synsfelt, uden jeg dog kunne forbinde det med nogen af de mange neon skilte der arbejdede haardt for at finde et tilfaeldig epileptikker at tage livet af. Ikke at fortvivle, det virkede paa trods af den manglede fysiske tilstaedevaerelse til at vaere et godt raad. Saa istedet for at gaa i panik besluttede jeg at det alt andet end lige ville vaere en bedre indgangsvinkel at finde et sted hvor jeg kunne komme paa internettet og slaa adressen op. Efter en stoerre eftersoegning fandt jeg en lille kinesisk internet biks, gemt godt af vejen ca. 20 blocks fra hvor jeg startede min soegning. Og derefter var det bare at finde op til 94th & Lexington paa oest siden af central park.
Efter at vaere blevet installeret paa mit hostel, var neaste punkt i programmet at faa bugt med en kold fadoel, en lille lomme filosofi jeg har, siger at man ikke er faldet til, og faldet ned efter dagens strabadser, foer man er blevet svalet af en kold oel! ca 5 minutter senerere sad jeg paa en wannabee irsk pub, og forsoegte at overbevise en ignorant bartender om at Carlsberg paa ingen maade kunne siges at vaere en Norsk oel, som de ellers paastullerede i deres drinks menu, og at det egentligt var en betragtlig fornaermelse mod hele det Danske folk at paastaa andet! Og en haandfuld oel senere sad jeg paa en lukket klub i Upper West Side til fri bar sammen med to fyre fra mit hostel og underede mig over hvordan precist jeg var endt hvor jeg var, noget med at have den rette accent og mumle nok til at man virker vigtig, men uden doermanden har en chance for at forstaa hvad man siger.
Weekenden gik med plejning af toemmermaend og sigtseeing i New York - der er nok at tage af... Frihedsgudinden, MoMa, Empire State, Ground Zero, Ellis Island, Brooklin Bridge, Wall Street, Central Park var nogen af dem jeg trods alt fik naaet.
Anyway, jeg er lige indviteret paa en omgang oel, saa resten faar i senere :-)

No comments: