Lidt om Montreal og New York

New York New York

En eller anden paranoid sjael har aabenbart bevaeget sig fra paranoiaens hoejborg - pentagon, og ind i New Yorks administration, og vedkommende har aabenbart besluttet at frihedsgudinden er et oplagt terrormaal - well dough! saa sikkerheds kontrollen foer faergen til Liberty Island er af en anden verden. hvilket har medfoert at det kreaver en hel del taalmodighed at se den lille dame. Noget der ligner 20 minutter for at koebe billetten og 50 minutter for at komme igennem security - man faar dog lov til at beholde Sko og toej paa, foer turen forsaetter paa en jampacked bette faerge.

Min bus til Montrèal afgik kl 8, saa klokken halv syv ringede mit vaekke ur, min krop, eller mere specifikt mit hoved, var absolut ikke tilfreds med det faktum, efter en stoerre intern diskution, stod jeg op og begynde at pakke mit habengut, og hovedet luftede sin utilfredshed med at forvaerre toemmermaendene temmeligt betragtligt. Ned i undergrunden, og til bus terminalen, boarde bussen, phew, saa var det bare at lukke oejnene og blive venner med mit hoved igen. Troede jeg! for i sidste minut inden afgang. tordner en stor sort mand prustende gennem bussen, og beslutter, selvfoelgelig, at saette sig ved siden af mig, to minutter senere snorkede han som noget der var loejn, og mit hoved begyndte igen at lufte sin utilfredshed med den generelle situation - som varede indtil Albany - ca 3.5 time fra New York.

Ved graensen til Canada, blev vi alle smidt af bussen for at gaa gennem graense kontrollen, og jeg fik lidt af et chock da min taske ingensteds var at finde!!! jeg kikkede fortvivlet rundt, indtil jeg saa en dame nonchellant spadsere afsted med den. Jeg gik hen til hende - og startede hoefligt med; Excuse me, det loed for hoefligt, saa jeg forsatte med; what the fuck are you doing with my bag!? hun sagde ikke noget, hun stillede bare tasken og fortsatte til paskontrollen - uden baggage.

Og saa begyndte, yours truely, at blive en anelse nervoes for at idioten havde plantet noget i min taske, saa jeg traedte ud af koen, og gik igennem indholdet fra ende til anden, og maette heldigvis konstatere at alt indholdet var mit. Vel gennem graensen var det bare en time til Montrèal. Men efter 10 timer i en Greyhound har jeg ogsaa faaet nok af busser for et stykke tid! turen var dog rigtigt smuk, gennem blodroede og gule efteraars farver i bjergene, nice!

Nu er jeg saa i Montrèal, paa det fedeste Youth Hostel jeg nogensinde har boet paa, og nogle rigtig cool companeros. Cool by, selvom det hele foregaar paa Fransk, heldigvis kan langt de fleste snakke Engelsk, men det er vist ogsaa det eneste sted i Quebec at de rent faktisk ogsaa goer det.

Torsdag er det videre til Sarah i Toronto med toget, og saa skal jeg lige have fundet en maade at komme fra Toronto til New York... 11 timer med toget, 9 timer med grayhound, 6 timer i bil, og 1.5 time med fly, surt flyet koster 350 dollar :-( da jeg ikke er saerligt frisk paa en ny omgang grayhound ;-)